cookies

CM-Telecoms persondatapolitik

Formålet med CM-Telecoms persondatapolitik er at forklare, hvordan vi indsamler, behandler og beskytter personoplysninger.

CM-Telecom har en klar ambition om at minimere behandlingen af dine personoplysninger så meget som muligt og at skabe en høj grad af transparens i forhold til de oplysninger, der behandles. Nærværende politik har således også til formål at oplyse dig om, hvilke af dine personoplysninger vi behandler, hvordan behandlingen foretages og hvilke rettigheder du selv kan gøre brug af.

Såfremt du har spørgsmål eller henvendelser relateret til behandlingen af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at tage kontakt. Kontaktoplysningerne kan bl.a. findes i denne politiks sidste afsnit.

 

Cookies

Når du anvender CM-Telecoms hjemmeside, registreres dine standardindstillinger og i visse tilfælde din adfærd på hjemmesiden i en cookie. En cookie er en mindre tekstfil, som har til formål at huske tidligere adfærd, og den vil typisk blive anvendt til at huske dit brugernavn og din adgangskode.

CM-Telecom anvender således cookies for at forbedre hjemmesidens funktioner og for at lette din adgang hertil. Vær opmærksom på, at ingen af vores cookies indeholder personoplysninger om hverken dig eller andre.

 

Log Statistik

For hvert besøg på http://www.cm-telecom.dk opbygger CM-Telecom logstatistik.

Logstatistik betyder, at et statistiksystem indsamler informationer, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende hjemmesiden har haft, hvor de kommer fra, på hvilken del af hjemmesiden den forlades mm.

Der behandles ingen personoplysninger i forbindelse med logstatistik.

Formålet med indsamlingen af straks nævnte oplysninger er hovedsageligt at skabe øget brugervenlighed, at måle effektivitet af tjenester og at dokumentere brug af CM-Telecoms netbutik.

 

Behandling ved køb hos CM-Telecom

Når du handler hos CM-Telecom indsamles og registreres personoplysninger med det formål at kunne levere den ydelse til dig, som du har bestilt. Dine personoplysninger vil i den forbindelse udelukkende blive behandlet, såfremt du har givet dit samtykke til behandlingen og er indforstået med de behandlingsaktiviteter, der foretages.

De personoplysninger, der i den forbindelse behandles, er fornavn, efternavn, vej og husnummer, postnummer, by, e-mail og telefonnummer. Disse oplysninger behandles (indsamles, registreres og opbevares), således at den aftalte ydelse kan leveres til dig.

Det er desuden nødvendigt for CM-Telecom at videregive fornavn, efternavn og adresse til CM-Telecoms samarbejdspartnere, for at der kan ske behørig opfyldelse af aftalen. Disse samarbejdspartnere er følgende:

 

Viabill

Søndergade 2, 2
8000 Aarhus C
Telefon: 88 826 826
E-mail: support@viabill.com

 

Telia Company

Stjärntorget 1, 169 94 Solna
Sweden
Telefon: +46 8 504 550 00

 

Behandling ved køb af serviceydelser og oprettelse af medlemskab

For at du kan oprette dig som medlem hos CM-Telecom og i øvrigt anvende en lang række af de ydelser, som CM-Telecom tilbyder, er det en forudsætning, at du giver dit samtykke til behandlingen af dine personoplysninger. De personoplysninger, der i den forbindelse behandles, vil adskille sig fra dem, der behandles, når du benytter vores hjemmeside – både for så vidt angår formål, retsgrundlag og behandlingsaktiviteter.

 

Sikkerhed

CM-Telecom har implementeret en række tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, for at beskytte dine personoplysninger mod misbrug.

Helt konkret er der truffet foranstaltninger, som beskytter mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, at dine oplysninger fortabes eller forringes, eller at dine oplysninger kommer uvedkommende til kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med databeskyttelseslovgivningen.

CM-Telecom opbevarer og transmitterer ikke personoplysninger krypteret, men alle de personoplysninger, vi behandler, er dog beskyttet af en firewall. Ved betaling med betalingskort, sendes kortoplysninger endvidere krypteret til CM-Telecoms betalingsudbyder, hvorfor CM-Telecom ikke har adgang til hverken konto- eller registreringsnumre.

Derudover har vi implementeret adgangsstyring i en lang række af vores systemer, således at det kun er medarbejdere med et arbejdsbetinget behov, der har adgang til personoplysninger.

Vi sørger løbende for at uddanne vores medarbejdere og har udarbejdet og implementeret en lang række politikker og procedurer for at sikre, at behandlingen af personoplysninger sker i overensstemmelse med de principper, der følger af persondataretten.

Endelig kan det nævnes, at der foretages logning af adgangsforsøg og at udveksling af personoplysninger internt i CM-Telecom, relativt ofte sker krypteret.  

Sikkerhedsforanstaltningerne gennemgås løbende og revideres i overensstemmelse med den teknologiske udvikling. Derudover er samtlige af CM-Telecoms medarbejdere underlagt tavshedspligt, hvorfor du kan være sikker på, at dine oplysninger behandles fortroligt.

 

Direkte markedsføring

CM-Telecom videregiver ikke dine personoplysninger til samarbejdspartnere eller tredjeparter, således at disse kan anvende dine oplysninger til direkte markedsføring.

Imidlertid fremsender CM-Telecom markedsføringsmateriale til dig på vegne af CM-Telecoms samarbejdspartnere. Dette er dog under forudsætning af, at du har givet dit samtykke til den behandling, der er beskrevet i CM-Telecoms forretningsbetingelser.

Du kan til enhver tid meddele os, at du ikke ønsker at modtage yderligere markedsføringsmateriale fra vores samarbejdspartnere og/eller fra CM-Telecom.

Dette gøres ved at sende en e-mail til: jo@cm-telecom.dk eller ved at ringe på: +45 72 73 00 35

 

Dine rettigheder

Som registreret hos CM-Telecom er du i besiddelse af en række rettigheder, som CM-Telecom kan hjælpe dig med at varetage. Dette omfatter, at:

  • Du altid kan henvende dig og anmode om at få indsigt i, hvilke personoplysninger vi behandler om dig, med hvilke formål vi behandler oplysningerne og om vi videregiver oplysningerne til andre.
  • Du kan henvende dig og få berigtiget personoplysninger om dig.
  • Du har ret til at få slettet dine personoplysninger hos CM-Telecom permanent.
  • Du har ret til at opnå en begrænset behandling af dine personoplysninger, således at CM-Telecom eksempelvis kun kan behandle dem i en begrænset periode.
  • Du kan anmode om at få dine personoplysninger udleveret og transmitteret frem til en ny dataansvarlig.
  • Du kan gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger, herunder anvendelsen af oplysningerne til direkte markedsføring.

 

Kontaktoplysninger

CM-Telecom kan som data ansvarlig for de personoplysninger, der behandles, kontaktes via følgende informationer:

CM-Telecom ApS
Slotsgade 63D, 3400 Hillerød
+45 72 73 00 35
jo@cm-telecom.dk